Piger med autisme
| Underviser: | Thomas Jensen |
| Sted: | Via University College, Dalgas Allé 20, 7800 Skive |
| Tid: | torsdag d. 16. september 2010 kl. 10:00 |
| Forløb: | Test |

DETTE ER KUN EN TESTSIDE - DER KAN IKKE FORETAGES TILMELDING TIL TEMADAGEN PÅ DENNE SIDE.
Autisme har i mange år været opfattet som en diagnose, der mest rammer drenge. De nyeste erfaringer tyder imidlertid på at der er væsentlig flere piger, der også lider af autisme, end hidtil antaget. De bliver bare ikke opdaget.
Pigerne får i stedet en vanskelig opvækst, hvor de alene forsøger at håndtere de vanskeligheder og lidelser, som ingen tilsyneladende lægger mærke til. Drenge, der ikke føler sig forstået, reagerer typisk udadvendt, hvor piger bliver indadvendte. De stille piger, der holder sig for sig selv og ikke laver noget væsen af sig, bliver nemt overset. Når de ikke møder forståelse, vokser deres lidelser indtil de i puberteten får spiseforstyrrelser, skærer i sig selv eller får en anden psykisk lidelse.
Det er en stor udfordring at opdage piger med autisme. Derfor inviterer Krabbeshus Heldagsskole til en temadag den 16. september 2010 kl. 10.00 til 16.00 omkring emnet.
Dagen vil forme sig i en dynamisk vekselvirkning mellem oplæg om den aktuelle viden på området ved psykolog Mette Kyung, samt dialog og drøftelse med Dea Hansen med Aspergers syndrom. Der vil også blive lejlighed til at stille spørgsmål.




