Print

Folkeskolens afgangsprøver

19. august 2010

Thomas Jensen

Ifølge folkeskoleloven indstilles alle elever automatisk til at skulle aflægge folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse.

”Institutionens leder kan beslutte, at elever, for hvem prøveaflæggelse på grund af betydelig funktionsnedsættelse eller utilstrækkelige danskkundskaber ikke skønnes hensigtsmæssig, kan fritages for at aflægge folkeskolens obligatoriske afgangsprøver. Fritagelse kan omfatte en eller flere prøver eller delprøver. Beslutningen forudsætter, at der er taget stilling til, om eleven vil kunne aflægge prøve på særlige vilkår. Beslutningen træffes på baggrund af en pædagogisk psykologisk vurdering sammen med eleven efter samråd med elevens forældre, og der tages samtidig stilling til, hvordan elevens udbytte af undervisningen evalueres på anden vis.”

For elever, der går i 9. klasse vil det blive drøftet med forældrene i forbindelse med udarbejdelsen af den individuelle elevplan, hvorvidt prøveaflæggelse i konkrete fag skønnes hensigtsmæssig eller ej.

Det er kun et fåtal af skolens elever, som aflægger FSA.

Hvis man fritages for afgangsprøver efter 9. klasse har man muligheden for at indstille sig til FSA i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi efter 10. klasse.

I praksis kan det være en fordel at fordele eventuelle prøvefag over både 9. og 10. klasse.

Da der desuden er mulighed for at gå til prøve i både dec/jan terminen og i maj/juni terminen kan afsluttende prøver altså fordeles på 4 semestre.

Kontaktoplysninger

Krabbeshus Heldagsskole
Krabbeshus Heldagsskole
Strandvejen 11
7800  Skive
Tlf.:97511799
Fax: 97511744



Krabbeshus Heldagsskole
Slotsgade 3-7
7800  Skive


Skive Kommune logoSkive.dk logo