Bygninger
14. juni 2011
Thomas Jensen
Krabbeshus Heldagsskole er hjemmehørende i lejede bygninger. Der er med ejeren Kaj Ove Madsen Invest indgået:
- 20 årig lejekontrakt vedr. Strandvejen 11 (3159 m2) indtil august 2017
- 4 årig lejekontrakt vedr. Strandvejen 9B (365 m2). Lejemålet ophører pr. 1. august 2012
- 1 årig lejekontrakt vedr. Slotsgade 7 (244 m2) og Slotsgade 3 (279 m2 + 260 m2)
Skolens hovedafdeling med ledelse, administration med mere er beliggende på Strandvejen 11 i naturskønne omgivelser tæt ved skov og strand. Ud over hovedbygningen disponerer skolen også over en nybygget pavillon (musikundervisning) og cykelskur. Skolens bygninger er en del af det tidligere institutionsområde Resenlund. Skolen har veludstyrede faglokaler, en ret ny multibane, legeplads og naturlegeplads med bålhytte. Skolens yngste elever går i skole på Strandvejen.
Afdelingen i Slotsgade er tidligere kontorlokaler, som er ombygget til skolens brug. Slotsgade er beliggende i centrum af Skive tæt ved bus- og jernbanestation. Denne placering indebærer, at der i Slotsgade ikke er udenomsarealer som sportsbane eller legeplads.
Skolens lokaler rengøres dagligt af Forenede Service, som Skive Kommune har indgået kontrakt med.
Den udvendige vedligeholdelse af bygningerne påhviler udlejeren.




